Min bekymring om at nålen nok ville forsvinde i meleringen, var grundløs. Det lille skib lægger sig smukt henover strikket.
Med nålen er det muligt at style jakken på mange måder.
Konstruktionen minder mig om en bikerjakke. Med alt overflødigt skåret væk.
Kanterne er rå eller med en meget enkel retstrikningskant.
Ærmerne er syet sammen med maskesting for at få et vendbart opslag. Paa Pinden har en fin lille video der fortæller hvordan man kan lave en syning der danner en retrille.
Skuldersømmene er dækket af en sadelskulder. Det er rart med det dobbelte strik på skulderen.Det har været en rigtig god strikkeoplevelse for mig at være i selskab med denne lille jakke. Og jeg har lyst til at fortsætte med nogle af Vibeke Linds andre modeller.