I anledning af 40 års jubilæet, har kredsen fået lov til at rykke ind på Antikmuseet i Aarhus. 30 medlemmer har bidraget med tekstile arbejder, eller kunsthåndværk, der anvender tekstile teknikker.
Jeg fik antaget tre stykker strik. Jeg har eksperimenteret med at at bruge Elisabeth Zimmermann's cirkulære Pi - sjal, som basis for at strikke et betræk til en 70 cm diameter stor Pilatesbold. Og så
har jeg i en periode arbejdet efter en original strikkebog fra 1845, og har valgt to opskrifter ud, som er blevet strikket op. En lille møntpung, udformet som en græsk vase, efter den tids smag, og et sjal, i rød og grå, hvor de to farver, i et enkelt hulmønster, og en lille finte, fremtræder som tern.
Udstillingen er meget smuk, og jeg håber at mange tekstilinteresserede finder tid til at se den.