fredag den 30. november 2012

Ærmer på flere måder.

Jeg er blevet færdig med det første ærme på Retstrikket jakke. Ærmet er strikket på tværs med vendestrik som former skulderen og med sadelskulder. Spændende at strikke. 
Da jeg ikke var sikker på at opslagningskanten og aflukningskanten ville blive lige lange, slog jeg op med "fremmed garn" efter denne her hæklemetode, som jeg synes er supergod. Til gengæld skal jeg så sy sammen med maskesting og her kan jeg passende citere Hanne Vedel.
- Jeg hader det, men jeg gør det alligevel.
Jeg har også fået bestilt nålen, der hører til. Det bliver en dejlig julegave.
En ny ? metode til ærmestrikning er begyndt at brede sig i strikkeverdenen og hos strikdesignere, der kreerer trøjer der strikkes oppefra halskanten. 
På engelsk hedder den contiguous, et ord der er svært både at oversætte og udtale. Hvis det skal oversættes står der sådan i min ordbog.
-tilstødende, berørende, som støder op(eller grænser) til hinanden
Udtalen er sådan her: [kon'ti-gju-os]
Måske har den ærmekonstruktion et fint dansk skræddernavn, det kunne jeg godt lide at vide. 
Metoden minder om raglan, men i begyndelsen tager man kun ud i ærmesiden. Senere tager man ud som på raglan, for at slutte med at tage ud kun på kropssiden.
Raglanærmet er vist nok opkaldt efter FitzRoy James Henry Somerset, Baron af Raglan som mistede sin arm i slaget om Waterloo. 
Dette nye ærme danner en smuk kuppel. Jeg kan vældig godt lide metoden, som er udviklet af Susie Myers. Sådan ser ærmet ud : Klik her hvis du se hvilken model, og hvad for noget garn jeg har brugt.
Jeg havde så meget garn at jeg kunne strikke en tunika. men modellen er også rigtig fin når den slutter i taljen.

torsdag den 22. november 2012

Så bliver det ikke finere!



Jeg skal i gang med et nyt projekt, hvor materiale og design er i absolut verdensklasse, og jeg glæder mig så meget til at få pindene i det - at jeg ikke kan vente med at dele det med jer.
Kittet kunne jeg købe på det nys afviklede
Kunsthåndværkerudstilling, KIC, i Århus. 
Væver Hanne Vedel  fra Spindegården stod selv for at ekspedere, og der var plads til velvilligt at besvare spørgsmål om alt den spændende tekstilhistoriske forskning, der fandt sted i Danmark i halvtredserne og tresserne i foreningen Danmarks Folkelige Broderier, hvor Hanne Vedel var med til at indsamle og registrere. Hanne Vedel har senest bidraget med tekstilerne til Finn Juhl Salen i FN bygningen i New York

Garnet er uld og silke og skal lægges dobbelt. Det bliver meleret i to nuancer af brunt.
Designet er af Vibeke Lind, forfatter til Strik med nordisk tradition,
og hedder Retstrikket Jakke.. Der er sågar designet en brochenål, specielt til dette mønster af guldsmed Anette Kræn. I kan se at jeg tog billedet just i det øjeblik Hanne Vedel ville vise mig nålen, så det er ikke så nemt at se den, faktisk umuligt. 
Jeg skulle selvfølgelig have taget nogle flere billeder, men som fru Vedel sagde
- Jeg hader at blive fotograferet, men jeg gør det alligevel. 
At tre så prominente kunsthåndværkere er gået sammen om dette stykke strik er ganske enestående.
Der er rigtig mange links i denne post, men det får være. Der er virkelig så  fine historier at fortælle om det enestående tekstile kunsthåndværk som Hanne Vedel er repræsentant for, og hvor kriteriet er enkelt- det skal bare være smukt! Og ordentligt.
Og nu vil jeg gå i gang med at strikke.







søndag den 4. november 2012

Kors og bånd og stjerner på.

I fredags var jeg på Aarhus Possementfabrik og tog nogle billeder,
som jeg gerne vil dele med jer. Måske er det ikke alle der ved, at possement er duske, kvaster og snore, der anvendes til møbelpolstring. Men tænk også uniformer, pigegarder, faner. 
Der er nu kun en possementfabrik tilbage i Danmark, og den allersidste udlærte possementmager, Henrik, arbejder her på sin søns fabrik i Lystrup, med at fremstille de håndlavede possementer, der stadig er brug for helt specielle steder, måske kirker eller museer. Eller kongehuset.
Ejeren af Possementfabrikken, Jesper Povlsen er en dygtig fortæller og har en spændende historie. 
Her er en fanesnor.
Møbelsnorene fås i flere udgaver og i 110 farver.
Det første indtryk var lidt forvirrende.
Og her følger billeder af hvordan den sidste possementmager i Danmark laver en møbelsnor. Garnet på garnrullerne bruges som fyld.
Her ses den røde indersnor. Spindebanen skal være 20 meter lang.

Om livet sidder et bælte med spoler af den garn der skal yderst. Den færdige snor dannes af fire, så der kan varieres med blanding af farver, eller matte og blanke kvaliteter.
 Her tages spændingen ud af snoren for at undgå den kinker.
Her er så den færdige snor. Den består af fire snore, hvoraf de to er plyssede.
Hvor er det altid spændende at opleve det gode håndværk.
*** Jeg er faktisk selv i gang med en strikket frynse. Jeg har igennem et stykke tid arbejdet på et ternet sjal fra 1845, som den skal sys på.

Har du selv lyst til at strikke en frynse fra 1845 kommer opskriften her: 
Strik med dobbelt garn, pind nr. 5
- Slå 4 masker op
Startpind.
- Slå 5 gange om pinden, 2 vrang sammen, slå to gange om pinden, 2 vrang sammen.
De følgende rækker:
1. række. Slå om, 2 vrang sammen , lad omslaget fra forrige række glide af pinden, slå om to gange, 2 vrang sammen, træk de 5 omslag af pinden.
2. række. Slå 5 gange om pinden, 2 vrang sammen, lad omslaget fra forrige række glide af pinden, slå to gange om pinden, 2 vrang sammen.
Gentag række 1 og 2 til frynsen rækker, eller du løber tør for garn.
God fornøjelse!