tirsdag den 31. juli 2012

Får får får? Nej får får lam!

Jeg har længe haft lyst til at dyrke et af de traditionelle norske mønstre og da manden kom hjem med en rygpude i ældre fransk boudoirstil fra det lokale dyneland, blev tanken modnet. Den pude skulle bare have sig en ægte norsk sweater.
Sidste år fik jeg i gave et smukt **gutefåreskind  fra Samsøs Naturskole; det ville her få sig en fin partner i strikkesofaen.
Mønstreret er fra Setesdal og har en smuk historie som er skrevet her. Mønsteret blev i 1952 omtænkt til trøjen Marius som er blevet nordmændenes nationalsweater.
Annemor Sundbø har i den grad gjort norske strikkemønstre til globalt eje. Hendes utrolige historie om hvordan hun arvede en kludefabrik som indsamlede gamle, slidte, norske sweatre og genbrugte dem til ulddyner, er helt enestående. Sidste år kom hun på den norske finanslov .
Hendes bog om striktrøjer i norsk billedkunst er så fin at læse.
Fårene, med de menneskelige træk, iført norske sweatre er malet af den canadiske kunstner Jeannie Ozon Høydal og bare et eksempel på hvordan mønstrene inspirerer i billedkunsten.
Puden er 80x50 cm og mønsteret fandt jeg i Sandnes' opskriftsbog "interiør og hobby". Jeg brugte 6 nøgler af den mørkegrå og 3 nøgler lys grå. Fritidsgarn fra Sandnes. Mønsteret er delbart med 20, så meget nemt at afpasse. Jeg slog 160 cm, altså 220 masker op på rundpind nummer 5,5 mm. Strikkede rundt og efter 50 cm syede jeg sammen med maskesting for at få en usynlig overgang. Den nederste kant er syet sammen med madrassting.
Men inden skulle pudevåret lige behandles. Vask af uld foregår altid på denne her måde hjemme hos mig. Sæbespåner i håndvarmt vand piskes godt, så ned i baljen med strikket, hvor sæbeskummet presses godt ned i maskerne. Dette skal gøres hele tre gange i træk. Og der skal ikke skylles ind imellem. Der sker det forunderlige at ulden ved den tredie vask puffer op, mættet af sæben. Derefter kan ulden bæres og bruges længe, længe uden vask.
Setedalsmønsteret lever stadig og har det godt. Her er en smuk norsk jente i færd med at hjælpe til med malkningen. I regnfrakke, og huen står selvsagt langt oppe i min strikkekø.
Men hvad sagde manden så til at hans pude kom i norske klæ'r. Det var han rigtig godt tilfreds med. "For han går nemlig ikke efter udseendet" Og uld er rigtig godt under lænden.
**Gutefårene var vikingernes får. De spiste deres kød og lavede bl.a. sejl af deres uld. I dag er de smukke og robuste gutefår med til at vedligeholde de mange fredede naturarealer på øen. Samsø Kommune har i dag ca. 300 gutefår og lam i deres ’tjeneste’.

fredag den 20. juli 2012

Hold gryden i kog.

Jeg elsker at strikke om sommeren. Jeg kan sidde ude, måske om aftenen, nyde at min have er blevet så gammel at den kan passe sig selv. Der er selvfølgelig senegræs, men det gemmer sig godt.
At strikke strømper er det bedste jeg ved. Overkommeligt både arbejdsmæsigt og økonomisk, og man kan vælge opskrifter der giver masser af udfordringer.
Chiendent : Smukt fransk navn for senegræs, er navnet på opskriften til et par sokker jeg netop har gjort færdig. Opskriften blev oprindeligt udgivet som Mysterysock.En gang imellem skal der lidt mere til at holde strikkegryden i kog end en lun sommeraften. Hver uge kunne man downloade et stykke af opskriften:
Borten

Skaftet
Hæl og kile
og til slut foden og tåen.
Jeg nåede ikke med på  mysteriet i maj, men opskriften kan stadig downloades. Jeg synes det er en meget fin strømpeopskrift, disse mysterieopskrifter kan godt være lidt for meget når der skal være noget nyt og spændende der kan holde et sokkeprojekt  i gang en hel måned. Denne opskrift har også mange detaljer, men de er diskrete.
Et fint lille hulmønster på bare 4 omgange. Kanten bølger fint af sig selv. En rille med perlestrik, og kilen strikkes drejet ret.
Garnet er Arwetta, det splitter desværre lidt, men farverne gør at nøglerne på det nærmeste hopper af sig selv ned i kurven.
Jeg køber ofte ind i Terapi hobby, et sjovt sted at gå rundt. Jeg skal bare huske at de holder lukket mandag.
Næste sokkeprojekt bliver hentet fra denne bog som lige er blevet genudgivet. Det glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med.

lørdag den 7. juli 2012

Gamachebukser á la 1940

For nogle år siden fandt jeg i et antikvariat Gyldendals Sy og Strikkebog fra 1940. Nu står den solidt på min reol.
Da antikvaren så hvor interesseret jeg var i gammelstrik, fandt han en halv snes gamle strikkehæfter frem fra 1930 -1960. Dem havde han netop fået ind og jeg fik dem til en rigtig god pris. Måske kunne han ane at de ville få et godt hjem.
Jeg har netop fået et nyt lille barnebarn og der er et rigtig godt afsnit om det nødvendige babyudstyr i den gamle bog, og jeg faldt for disse gamachebukser. Det er måske det hjulbenede look jeg finder så charmerende.
Her er  første forsøg. Dog uden fødder, det er jo midt på sommeren.
Jeg er ikke helt sikker på om modellen er så velvalgt. Jeg kan godt se nu at de går meget højt op. Buksebagen skulle dengang rumme en stor tøjble, et par gummibukser, og over dem et par bomuldsunderbukser i retstrikning.
Garnet jeg brugte er rigtig godt .Mandarin Petit fraSandnes. jeg kan godt lide det matte, afdæmpede. 
Her er så andet forsøg. Dennegang begyndte jeg med ribkanterne nederst på benet og fik strikket rundt, så jeg slap for al det sammensyning.
Mønsteret stammer fra et af de gamle strikkehæfter. Min mor strikkede denne trøje til mig da jeg var seks år.
 Jeg kan stadig huske hvordan hun viste frem at mønsteret fremkom
ved at tage en maske løst af så man undgik tråde på bagsiden.
Garnmærket er Bjørk fra Viking, en meget speciel blanding, 90% bomuld og 10 % merino!. For en sikkerheds skyld vaskede jeg bukserne på 40 grader sammen med en lille hvid klud. Og jeg må sige at jeg er tilfreds. Bukserne holder faconen og blødheden er bevaret, og der er ingen afsmitning.

Blå og hvid er ellers en dristig kombination når det gælder afsmitning, men sådan må det være når man skal iføre sig hjemmeklubbens farver. AGF. Jeg er altid lidt urolig når min familie tager til fodboldkampe. Det går nogen gange lidt for voldsomt til på tilskuerpladsen, kan jeg se hjemme fra skærmen. Jeg tænker, at det kalder på:  Strik Attack !!Andre bedstemødre har også været i gang. Til jul kunne fans  være heldige at erhverve sig et lunt hjemmestrikket halstørklæde i de blå-hvide farver. GF Grandmas strikker for klubben. Følg viljen!