
Jeg købte genudgivelsen i dag og er så glad for endelig at eje den. Nu sidder jeg og bladrer og mindes de modeller jeg har strikket fra bogen gennem år og dag.

Den stribede danske barnetrøje med skakmønstrede skulder-og ærmebort på side 45, blev strikket til min størrelse XXL-mand. Den har han naturligvis endnu, her tredive år efter. Norsk kamgarnsuld forgår ikke så let.

Og, åh,ja! på side 68.
Tante Anna-trøjen ! - hvor var den sjov at strikke. Mon ikke "opskriften " er fra århundredskiftet hvor overklassens små piger og drenge var ens klædt med blonder og med slangekrøller.
Den har en spændende konstruktion og mange fine detaljer. Jeg fik en lille dreng i 1982 og strikkede flere trøjer til ham efter konceptet, dog uden blondemønstrene og picot'erne.
