torsdag den 30. august 2012

Sjaler i Vendsyssel år 1900

Danmarks Folkelige Broderiers Mønstertjeneste er overgivet til den tekstilhistoriske forening Tenen og det er derfra jeg har erhvervet opskriften til skuldersjalet fra Hals.
Det har været særdeles interessant for mig at genstrikke sjalet, da det har samme konstruktion som Kællingesjalet 1897, som jeg selv har udarbejdet en opskrift på og som kan ses her på Ravelry.
Opskriften til Skuldersjalet fra Hals er udarbejdet af Gudrun Andresen. Der står om det at det er strikket af mellembrunt 2trådet uldgarn, måske håndspundet, det er meleret, måske plantefarvet og vejer 200 gram. Her er et foto af det originale sjal.
Sjalet måler 42 cm i højden, og 135 cm spidsen til blondens afslutning.
Blonden strikkes først, dernæst samles masker op i blondens øverste kant, der strikkes mellemværk og senere retstrikning mens der tages ind på midten og i siderne. Omkring det færdige sjal hækles en lille tungekant.




Der er ikke taget hensyn til mellemværkets mønsterrapport og indtagningerne. Det er lidt tilfældigt hvordan det nu lige kommer til at passe.
Jeg valgte Askeladens totrådede lammeuld. Og hvad erfarede jeg så i strikkeprocessen? Altså hvad skulle jeg have gjort i stedet. Blonden er en retstrikningsblonde og det må være derfor at hullerne skal laves med 2 omslag på pinden.. Jeg nøjedes med et omslag og resultatet blev at hullerne forsvinder lidt i retrillerne. Mit sjal vejer kun 100 gram så jeg skulle have strikket med dobbelt garn for at komme tættere på originalen. Eller måske vil det dobbelte omslag ganget med alle de mange huller få vægten op på 200 gram?
Billedet tilhører Dansk Folkemindesamling.
Jeg blev virkelig overrasket da jeg så dette foto fra 1900 af Mette Sofie Larsdatter Jensen fra Bindslev, som ikke ligger langt fra Hjørring, hvor Kællingesjalet er arkiveret. Ved første øjekast ligner de to sjaler hinanden rigtig meget. Men ser man nærmere efter kan man godt ane at der indenfor blonden er et mellemværk som snarere minder om Skuldersjalet fra Hals.
Der har jo været kvinder inden i de sjaler, så her vil jeg fortælle lidt om Mette Sofie. Fortalt af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen.
Hun blev født i 1838 i Uggerby. Hendes far var vinterlærer og kirkesanger i Uggerby og Bindslev. Selv kom hun til Hørmested hvor hun tjente et år. Hun blev gift i 1859 med skomager Justinus Jensen som hun får 10 børn med hvoraf seks lever. Tang Christensen opsøgte hende for han havde hørt at hun kunne så mange historier og viser. Dem havde hun fra sin mor som var fra Asdal, hvis mor havde dem fra sin mor, en from een der hed Mette.
Under stort besvær fik Tang Kristensen nedskrevet Mette Sofies beretninger . Det var hendes mand,skomageren der lagde dem hindringer i vejen. Han var indre mision og led af et maveonde og var lodret imod at konen kom med alle de løgnehistorier. Det endte med at Evald Tang Kristensen blev forbudt adgang til huset og han måtte fortsætte arbejdet med nedskrivningen hjemme hos degnen når Mette Sofie var færdig med sit dagværk og manden havde fået sin nadver. Som tak for beretningerne kunne Mette Sofie tage til fotografen i Sindal og få taget sig et pænt billede. Evald Tang Kristensen betalte.
Og der sidder hun så, foreviget i fotografens atelier, i en stol af birkegrene, med sit strikketøj. Forklædet er nystrøget, hun har det obligatoriske tørklæde om hovedet, og mon ikke det er søndagssjalet hun har bundet om sig.
Jeg har nu kendskab til tre sjaler af samme konstruktion og karakter fra Vendsyssel, så mon ikke der er flere koner og fruer i Nordjylland der har haft sig sådan et sjal omkring 1900.

2 kommentarer:

thislazylady sagde ...

Smukt sjal, og rigtig fin historie om Mette Sofie. Der er et eller andet skønt ved at den tid og vores tid - som jo er temmelige forskellige, alligevel så let kan bindes sammen ved hjælp af det vi gør med vores hænder.

Mette sagde ...

Hvor er det meget fint formuleret. Det er præcis derfor det er så spændende at få det gennem fingrene, først der kommer den virkelige forståelse.