fredag den 31. maj 2013

Sypose anno 1845



I Dansk oeconomisk plantelaere,  fra 1821, en 990 sider bog om den danske

flora, sammenlignes denne smukke orkide med en sypose.

Jeg har endnu engang været i den gamle strikkebog fra 1845, og denne gang er det en sypose, der er blevet
genstand for en nærmere og ganske uvidenskabelig
udforskning. Jeg har også forsøgt at google lidt tekster og billeder der kunne illustrere, hvad det er for et stykke uundværligt accessorry enhver respektabel borgerlig kvinde i guldalderens Danmark måtte have indenfor rækkevidde.

"Fru Fock rynkede munden sammen som en sypose" 
Således skriver den norske forfatter Jonas Lie (1833-1908)som i tæt samarbejde med sin hustru Thomasine, brugte sit forfatterskab til at beskrive kvindens stilling i det patriarkalske samfund. Sætningen stammer fra bogen Kommandørens Døtre fra 1886. Her sidder Thomasine og inspirerer sin mand:
Sy-pose, en. (jf. -pung og I. Pose 1.1) en (især tidligere alm. anv.) pose (af silke, klæde olgn.) til opbevaring af sytøj og i alm. til at lukke (sammensnøre) med snore, hvori den kan bæres over armen.
Jeg har her et sort/hvidt foto af min sypose, og vil nu bede læseren om at forestille sig posen i de farver, der er foreslået i opskriften. Garnforslag er uld i strømpegarnstykkelse, Berlin- uld. Der strikkes i tungemønster, der består af fire pinde. De første 28 omgange er strikket med syv nuancer af rødt, man begynder med den mørkeste og slutter med den lyseste. Nu følger fire omgange med hvid silke og derefter skiftes til grå uld, igen 28 omgange i syv forskellige nuancer gråt fra mørk til lys. Atter fire omgange hvid silke. Efter det grå stykke gentages 28 omgange med de røde nuancer, så igen hvid. Der strikkes nu et ribstykke i seks grå nuancer fra lys til mørk, tre omgange med hver. En dobbelt hulrække strikkes i den mørkeste grå og der fortsættes i rib til den lyseste grå. Tilbage til tungemønster og fire omgange hvid silke, og til slut 28 omgange med røde nuancer, der begynder med den lyseste. Der lukkes af med den mørkeste røde.
Det er nemt at finde uld i alle disse farver - når man går ind i en broderiforretning, men for en strikker er dunterne fortvivlende små. For man skulle umiddelbart tro at en sypose indeholdt et lille fikst sytøj; men mine undersøgelser viser at disse poser vist var ret velvoksne. Læsning af de gamle tekster viser, at posen blev brugt til at transportere både hunde og katte, udover alt det som et fruentimmer dengang måtte have med sig. Vi er vist meget langt fra de små fikse reticuler, som jeg har skrevet om her.
Madam Schmidt er her malet i 1818 af Eckersberg med sin smukke broderede sypose ved siden af sig på bordet.
Og her er et lidt ældre maleri fra 1799 af Elisabeth Henriette Bruun de Neergaard med sit strikketøj i hånden og syposen hængende over sofaryggen. Maler er Jens Juul.
Johanne Louise Heiberg skriver i sine selvbiografi "Et liv Gjenoplevet i Erindringen", hvordan hun på en spadseretur forelskede sig i en kattekilling, puttede den i sin sypose og tog den med hjem, da hun forestillede sig at den ellers skulle druknes.
"og nu overfaldt mig pludselig en stor lyst til at eje denne lille killing til erindring om Hirschholm og om vor natlige vandring. ...Ved tanken herom puttede jeg katten i min sypose og bragte den i god behold til vort hus.
Johanne Louise er her malet i 1858 af Marstrand.























I en sypose kunne der også blive plads til en lille hund. 
Alexander Kielland skriver i novellen Trofast fra 1882:
«Ja, naar Hundeskatten ikke blev saa uretfærdigt fordelt,» snerrede Kandidat Hansen; «der er jo ingen Mening i, at en skikkelig gammel Dame, som holder en Hund i en Sypose, – at hun skal betale ligesaa meget som en, der ynder at genere sine Medmennesker ved at være Eier af et halvvildt Dyr på størrelse med en liden Løve." 

Og her er så min sypose i farver. Uden hunde og katte. Garnet er Allino, hør /bomuld fra BCgarn. Jeg har planer om at bruge den til sommerens museumsbesøg, hvor rygsækken skal afleveres i garderoben, eller til alle de opladere, man skal have med på ferie, eller..ja, der er nok man kan bruge sådan en pose til.
Den dobbelte hulrække.
Tungemønster, der automatisk danner spidser som sys sammen i bunden. Min pose har otte spidser, som sys sammen to og to til fire tunger, der danner bunden.



H.C.Andersen skriver i tolv med posten om måneden maj:

Nu kom der en dame ud af vognen. 
"Frøken Maj!" sagde hun. I sommertøj med galocher; hun havde en bøgebladegrøn silkekjole på, anemoner i håret, og hun duftede dertil sådan af skovmærker, så skildvagten måtte nyse. "Gud velsigne Dem!" sagde hun, det var hendes hilsen. Hun var nydelig! og sangerinde var hun; ikke på teatrene, men inde i skoven; ikke i teltene, nej, i den friske grønne skov gik hun og sang for sin egen fornøjelse; hun havde i sin sypose Christian Winthers "Træsnit," for de er som bøgeskoven selv, og "Smådigte af Richardt," de er ligesom skovmærker. 

Men lad os lige at vende tilbage til den smukke orkide. Det er jo snart Grundlovsdag.
Den mest berømte blomst i Rold Skov er uden tvivl Frueskoen. Dens blomstringstid er kort, kun i 14 dage omkring grundlovsdag kan man se denne storblomstrede orchidé på skråningerne ved Buderupholm. At det netop er her, den kalkkrævende fruesko har et af sine sidste voksesteder i landet skyldes, at kalken befinder sig lige under laget af formuldede bøgeblade.
Frueskoens bestøvningsbiologi er et af naturens undere. Orchideen lokker små jordbier til ved hjælp af sin gule farve og sin sødlige duft. Når en bi først er kommet ind i frueskoens indre, kan den ikke komme ud af samme vej som den kom ind. Bagest i "læben" sidder to gennemskinnelige vinduer, som lokker bien mod lyset. Over de to vinduer findes to små åbninger. Her kan de små bier mase sig forbi støvfanget, hvor medbragt frueskostøv afsættes. Herefter er der endnu en forhindring før bierne når ud i friheden, de må passere en af orchideens støvknapper, og på den måde få nyt støv på sig.
Alle arter af orkidéer er fredet og må ikke plukkes eller graves op.



Ingen kommentarer: